Den
10. Shamarpa, Mipam Chödrup Gyamtso
(1742-1792)

Den 10. Shamarpa blev født som bror til Gelugpa lamaen, Panchen Lama.
I hans
barndomsår boede han i den centrale provins af Tsang i Tibet.
Til stor
fornøjelse og forbavselse for sine forældre fortalte den unge
Shamarpa med stor glæde historier fra sine forrige liv, og fra begivenheder
på Tsurphu klosteret.
Han blev anerkendt og indsat som Den 10. Shamarpa af Den 13.
Karmapa og Den 8. Situ Rinpoche, hvorfra Shamarpa modtog linjens
belæringer.
Shamarpas uddannelse var meget liberal,
og foregik under indflydelse af mange store lærde mestre og
lamaer fra forskellige linjer og retninger.
Han rejste ofte, især i Kahm og området omkring Derge og
Nangshen. Her gav Shamarpa belæringer og invielser til lamaer,
tulkuer så vel som lægfolk. Efter at Shamarpa havde besøgte
mange af de hellige steder i Tibet vendte han tilbage til Tsürphu
klosteret for at gense Karmapa, hans guru blandt guruer.
Nogle år senere blev Tibet både politisk og spirituelt
fatalistisk opdelt. Den 11. Dalai Lama var død, og landets regent
med sekteriske tilhængere - der ikke formåede at se ud over deres
egen interesse for egne klostre - nedværdigede
sig til at forfølge Shamarpa og konfiskere hans "røde
krone". Under sammenstød med hæren blev alle Shamarpas
klostre overtaget, og integreret ind i Gelugpa linjen.
Derefter måtte ingen lama kaldes Shamarpa, og
anerkendelse/indsættelse af Shamarpa inkarnation var strengt forbudt.
Shamarpa blev forbudt at opholde sig i sit hjemland, og det var
med stor sorg, at Den 10. Shamarpa forlod landet uden senere at
returnere.
Med mindet om sådan umenneskelighed behandling viser en
bodhisattvas gavmildhed og tålmodighed, på sin herligste vis
sig. Shamarpa brugte sin resterende tid i Nepal, hvor han var
travl med buddha aktiviteter og spirituel vejledning overalt hvor
behovet opstod.
Uddrag
fra "The Kunzig Shamarpas of Tibet" af Yeshe Dronma