Den
5. Shamarpa, Shamar Köncho Yenlak.
(1526-1583)

Gaden Kongsar var en meget lille og beskeden tibetansk handelspost
nord for den indiske grænse. Her kom ofte vilde jægere forbi,
som handlede deres rå bytte til gengæld for at farve til at
smøre på deres nøgne kroppe. Deres adfærd mødte ikke megen
forståelse, og folk kaldte dem ofte barbariske. Men netop dette
sted var velsignet med en stupa, hvor en af Gampopas tænder er
placeret, og stedet blev endnu engang velsignet da Den 5. Shamarpa
valgte at lade sig genføde her.
Den
5. Shamarpa blev født midt i en hård vintertid, men som et
lykkebringende tegn sprang en overflod af
blomster op fra sneen. Den nyfødte baby satte sig straks op og
udtrykte "Ah Hung" tre gange, som en påstand om alle
fænomeners ufødte sandhedsnatur.
Shamarpa
mødte først Karmapa da han selv var 2 år. Ved denne lejlighed
befandt Karmapa sig i en nærliggende provins, Tsari.
Karmapa åbnede sine arme af
fryd over at se den glade unge Rinpoche og sagde
"Så det er sådan at Shamarpa vender tilbage". Karmapa
satte efterfølgende Shamarpa på sit skød, og klippede en hårtot af, som det
første skridt af Shamarpas ordination.
Shamarpa
fik navnet Köncho Yenlak, og i den forbindelse blev hans
røde krone returneret til ham. Shamarpa blev hos Karmapa indtil
han var 12 år, og han modtog blandt mange af linjens
belæringer f.eks. Naropas 6 Yogaer og Mahamudra.
Det
blev sagt at Den 8. Karmapa havde to enestående elever; Den 2.
Pawo Rinpoche og sol-eleven Shamar Rinpoche, som spredte dharmaen
gennem de tre aktiviteter.
På et praktisk plan undersøgte han
utrætteligt ethvert emne, som åbnede alle for et dybere kendskab
til dharmaen. Shamarpas aktivitet inkluderede ligeså konstruktion
af klostre. Den 8. Karmapa efterlod sig et brev med en klar
beskrivelse af hvor hans nye inkarnation skulle findes, hvilket
gjorde opgaven med at finde Karmapa igen væsentligt nemmere.
Den 9. Karmapa blev herefter indsat af Shamarpa, som
fungerede som Karmapas Guru. Shamarpa gav den fulde overførelse
af Kagyu linjens belæringer til den unge yderst modtagelige
Karmapa.
Uddrag
af "The Kunzig Shamarpas of Tibet" af Yeshe Dronma.