Den
6. Shamarpa, Shamar Mipan Chökyi Wangchuk. (1584-1630)
Den 6. Shamarpa blev født i Drikhung i det centrale Tibet, og blev genkendt
af Den 9. Karmapa, Wangchuk
Dorje. Det var gennem den følsomme vejledning af Karmapa, at
Shamarpas intellekt foldede sig ud på smukkeste vis.
Allerede da Shamarpa var 16 år havde han tilegnet sig studeret og
realiseret ti bøger om Prajnaparamita, seksten om Vinaya,
fem om Abidharma, syv værker om medicin, sanskrit sproget,
adskillige kunst og håndværker. Indenfor Vajrayana belæringerne
var det Zamo Nang Dön og dens kommentarer, så vel som den fulde
udgave af Kalachakra Tantra teksten.
Med
hans ungdommelige yppighed udtrykte han flere gange ønske om at
teste sin viden overfor de klogeste hoveder i landet. Der blev
inviteret en række af de mest lærde folk, som alle mødte op
uden at være forberedt på hvad der skulle ske. De blev alle dybt
forbavsede over at høre Shamarpas visdom, og i dyb
hengivenhed udførte de glidefald foran ham mens de sagde:
"Det er den store bodhisattva, Manjushri".
Shamarpas
visdom blev yderligere sat på prøve, da han kom til Namring
Institutet, hvor han udfordrede de mest lærde og respekterede
professorer til en debat som varede hele elleve dage.
Hver dag viste et Buddha aspekt sig foran Shamarpa. Den første
dag viste Maitreya og Manjushri sig som et aspekt, mens Buddha
Sakyamuni viste sig dagen efter. Efterfulgt af Tara, Sarasvati,
Chenrezig, Sangye Menla - Medicin Buddha.
Som de manifesterede sig foran Shamarpa opstod sange af lovprisning inden i ham. Med
disse sange og et sind roligt og fast som stål sad Shamarpa foran
sine modstandere. Shamarpas veltalende ord var et resume af
sangene.
Perlerne
på Shamarpas mala viste formen af Manjushri, rød Tara,
Vajravarahi og Hayagriva. På den afsluttende dag så Shamarpa alt
som en form af Manjushri, og de tilstedeværende som Buddhas
form.
Shamarpa
blev hurtigt berømt gennem hele Tibet. 13 af de mest lærde
Bönpo præster anså Shamarpa som en alvorlig trussel, hvorfor de udfordrede
ham til debat. Hver gang vandt Shamrpa disse debatter, og
præsterne konverterede efterfølgende til buddhismen.
Shamarpa fungerede som en konge
af Kagyu belæringerne gennem hans aktiviteter som; studerende,
mediterende og praktisk udførende.
Shamarpa besøgte den kinesiske kejser, der for at opfylde sin
Gurus ønsker havde begyndt genoptrykningen af Buddhas samlede
værker (Kanjur teksterne).
Tilbage
i Tibet indsatte Shamarpa Den 10. Karmapa og videreførte alle
instruktionerne til Karmapa, og virkede som Karmapas Guru.
25
af de absolut største indiske panditaer inviterede senere
Shamarpa til BodhGaya for at undervise dem i dharmaen. Desværre
var Shamarpa ikke i stand til at acceptere deres invitation; men i
stedet skrev de frem og tilbage. Shamarpa skrev individuelt til
dem alle, og korrespondancen foregik udelukkende på sanskrit.
Tibet
var en for en tid på vej mod en civil borgerkrig, men gennem
Shamarpas visdomsfyldte råd og vejledning påmindede han de
regerende kræfter om fundamentet for et buddhistisk samfund.
Dermed undgik mange uskyldige mennesker at blive dræbt.
Shamarpa
brugte en del tid i Nepal, før han senere rejste til Chubar hvor
også Karmapa kom. I Nepal rådgav Shamarpa den nepalesiske konge,
besøgte talrige hellige steder og mødte mange
højtrangerede lamaer, som efter disse møder var så rørt af
begivenheden, at de blev Shamarpas disciple.
Chubar som Shamarpa og Karmapa havde valgt som deres mødested var
et helligt sted blandt andet velsignet af store mestre som
Milarepa og Gampopa. Det stod hurtigt klart at visdomsmesteren
Shamarpas liv gik mod enden, og den sidste tid blev udnyttet til
at færdiggøre overførelsen af belæringerne til Karmapa.
Shamarpa efterlod sig mange højt realiserede disciple af
forskellig nationalitet og sociale baggrunde, de vigtigste var Den
10. Karmapa, Den 5. Tai-Situ Rinpoche og Den 5. Gyaltsap Rinpoche.
Uddrag
af "The Kunzig Shamarpas of Tibet" af Yeshe Dronma.