K u n z i g   S h a m a r   R i n p o c h e

Den 7. Shamarpa, Shamar Yeshe 
Nyinpo (1631-1694)

Den 10. Karmapa udtrykte ønske om at Den 6. Shamarpa skulle tage sin næste genfødsel ved Marchu floden, i den østlige del af Kham. Med hensyn til at sprede dharmaen er deres ønsker altid identiske, og derfor blev ønsket naturligvis opfyldt af Shamarpa.

Ved fødslen kunne den triumferende lyd af "gyal" høres ringende i luften. Den 4 år gamle Rinpoche besteg med sin ypperlige adræthed de højeste klipper i området, og udførte andre vidunderlig bedrifter, som ingen nomade dreng nogensinde kunne forventes at forsøge. 

Det stregfede dog aldrig familiens tanker, at deres hyrde dreng var Den 7. Shamarpa.

Karmapa var opmærksom på at Shamarpa var blevet genfødt, og da Karmapa befandt sig i Jangyül en nærliggende provins i Kina fortsatte han alene til fods gennem Kham, for at finde Shamarpa.

Dagligt passede Shamarpa en flok får, mens han troligt ventede på Karmapas ankomst ved floden. 

Da Karmapa endelig ankom bar hans klæder præg af en lang og strabadserende rejse, og Shamarpa skyndte sig over floden, og lavede glidefald foran Karmapa. Ingen glædesfyldt fortælling om en genforening var mere gribende, end i handlingen af dette glidefald. 

Efter at Shamarpa’s forældre havde givet deres tilladelse forlod Shamarpa sit hjem for at rejse væk sammen med Karmapa. 

De rejste til Jangyül, hvor Den 7. Shamarpa blev indsat med navnet Yeshe Nyinpo. Samtidig modtog Shamarpa sin ”Røde krone”, og efterfølgende den fulde overførsel af belæringerne tilhørende linjen. 

Da det var afsluttet rejste de sammen til Tibet, og efter Den 10. Karmapa’s død fungerede Den 7. Shamarpa som linjeholder for Kagyü traditionen. Senere fandt Shamarpa Den 11. Karmapa, og gav belæringerne og linjens instruktioner tilbage, inden Shamarpa selv døde.


Uddrag fra "The Kunzig Shamarpas of Tibet" af Yeshe Dronma.


.

 

 

Forside

Shamarpa linjen